Hver opgave er sin egen. Hos min søde kunde på Frederiksberg var behovet i udgangspunktet at finde ud af, om der kunne skabes plads til dem i deres elskede lejlighed, eller om tiden var løbet fra dem, og de måtte begynde at se sig om efter et hus, der bedre mødte deres pladsbehov. Jeg lavede planløsning og etablerede plads til begge børn med en specialbygget seng, som samtidig agerede rumdeler. Jeg udarbejdede designplan, førte tilsyn med, at det ønskede blev udført, stylede og afsluttede med kæmpe kys og kram. Det er det sværeste. At sige farvel efter endt proces.